Customer Experience & Support Specialist
Enkel
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Enkel.See open jobs similar to "Customer Experience & Support Specialist" Antler.Elbiler er nøglen til den grønne omstilling – og hos enkel gør vi det til virkelighed.
Vi er en teknologidrevet el-leverandør, der aktivt bruger elbilers batterier som en del af elnettet. Det betyder smartere opladning, lavere priser og grønnere strøm – helt automatisk for brugeren.
Vi søger nu en Customer Experience & Support Specialist, der tager kundernes tillid personligt – og som tror på, at god kundeservice kan være mere menneskelig, mere engagerende og faktisk gøre en reel forskel for kunderne.
Opgaverne er varierede og består primært af daglig kundekommunikation, hvor overblik, nysgerrighed og evnen til at lytte er vigtige. Du har ansvar for dialogen med kunderne og for, at deres oplevelse af virksomheden matcher den kvalitet og omtanke, vi selv lægger i arbejdet.
Dine opgaver:
- At svare på og formulere klar og præcis kommunikation til kunder via mail og telefon
- At udarbejde fælles kundebeskeder, opdateringer og forklaringer, som mennesker faktisk forstår
- At bidrage til vores kommunikation på sociale medier
- At opsamle feedback og mønstre fra kundedialogen og dele dem internt, så vi løbende kan forbedre produkter, flows og kommunikation
Vi forestiller os, at du:
- Har flair for at kommunikere klart, imødekommende og engagerende – både skriftligt og mundtligt
- Er god til at lytte til kunder og forstå, hvad de egentlig har brug for hjælp til
- Har en naturlig interesse for kunder, kommunikation og oplevelsen omkring et produkt – også på sociale kanaler og i CRM
- Har det fint med at tage ansvar og selv finde den bedste løsning
- Gerne vil gøre tingene lidt bedre, i stedet for bare at gøre dem “som vi plejer”
Du får:
- Reelt ansvar – du har tillid og handlerum i den daglige kundekontakt
- Indflydelse – dine observationer og input fra kunderne bliver taget seriøst og brugt
- Tæt sparring – du arbejder tæt sammen med kolleger, der hjælper hinanden og deler viden
- Meningsfuldt arbejde – dit arbejde er med til at gøre grøn energi mere forståelig og tilgængelig for rigtige mennesker
- Udvikling – plads til at vokse i rollen og tage mere ansvar, når du er klar
Hos Enkel tror vi på, at energibranchen kan gøres mere enkel, mere ærlig og mere menneskelig. Hos os bliver du en del af en virksomhed i vækst, hvor ansvar og tillid går hånd i hånd, og hvor du er tæt på både de beslutninger, der bliver taget, og det arbejde, der bliver gjort.
Vi ved, at dygtige kandidater kan komme fra mange forskellige baggrunde, og vi opfordrer alle til at søge. Det vigtigste er, at du har lysten til at engagere dig i kunderne, tage ejerskab for dialogen og være med til at forme, hvordan god kundeservice ser ud hos os.
This job is no longer accepting applications
See open jobs at Enkel.See open jobs similar to "Customer Experience & Support Specialist" Antler.