Praktikant med fokus på bæredygtighed i byggeriet

Insutex

Insutex

Copenhagen, Denmark
Posted on Apr 9, 2025

Byggelovgivning, certificeringer & dokumentation af miljøpåvirkning

Er du passioneret omkring miljøpåvirkning i byggeriet og nysgerrig på, hvordan materialer spiller ind i branchens certificeringer og dokumentationskrav? Er du god til at analysere, formidle og tale “bygge-sprog”? Så har vi en praktikplads med ansvar, læring og mulighed for at gøre en reel forskel.

Om Insutex:

Insutex er en innovativ startup, der omdanner tekstilaffald til højtydende isoleringsmaterialer. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største aktører i byggebranchen og er drevet af cirkularitet, innovation og dokumenterbare CO₂-besparelser baseret på verifiable data. Som vi skalerer, har vi brug for en praktikant, der kan hjælpe med at koble vores løsninger til markedets behov for certificeringer og dokumentation af miljøpåvirkning.

Praktikbeskrivelse:

Som praktikant i miljødokumentation (6 måneder) bliver du en central støtte til vores produkt- og salgsafdeling. Du vil arbejde med at analysere, hvordan vores produkt spiller ind i forskellige certificeringsordninger (DGNB, LEED, BREEAM, Svanemærket m.fl.), og være med til at udarbejde kundevendt dokumentation og materiale, der understøtter verificerbare krav. Du vil gøre det lettere for bygherrer, rådgivere og entreprenører at forstå og implementere vores materiale i deres bæredygtighedsrapportering baseret på dokumenterbare data og konkrete beregninger.

Dine opgaver:

  • Analysere hvordan vores materiale spiller ind i bæredygtighedscertificeringer som DGNB, LEED, BREEAM og Svanemærket baseret på præcise data og verificerbare metoder.
  • Udarbejde skriftligt materiale og guides, der kan bruges af kunder til dokumentation, som understøtter dokumenterbare krav og standarder.
  • Kortlægge hvordan vores produkter understøtter LCA (Livscyklusvurdering), CO₂-regnskab og pointgivning i certificeringer.
  • Holde styr på gældende lovgivning og standarder som Bygningsreglementet, AB, ABT og ABR.
  • Skabe overblik over relevante krav og dokumentationsbehov i byggeprojekter.
  • Sparre med salgsteamet og hjælpe med at “oversætte” tekniske fordele til kundens behov.
  • Bidrage til udvikling af pitchmateriale og dokumentpakker til større projekter.
  • Have forståelse for brancheterminologi og roller i byggeriets værdikæde – og kunne tale med om det.

Din profil:

  • Taler og skriver flydende dansk.
  • Studerende indenfor byggeteknologi, bæredygtigt byggeri, arkitektur, bygningsdesign, civilingeniør eller lignende.
  • Kendskab til (eller stor interesse for at dykke ned i) bæredygtighedscertificeringer i byggeriet, baseret på verificerbare metoder og analyser.
  • Grundlæggende forståelse for entrepriseformer og aktører i byggebranchen.
  • Kan navigere i branchens “sprog” og hjælpe med at tilpasse vores kommunikation til markedet.
  • Har et skarpt øje for struktur, detaljer og dokumentation.
  • Er nysgerrig, proaktiv og trives i en startup med mange hatte og højt til loftet.

Vi tilbyder:

  • En praktik med reel indflydelse i en startup med fart på og en mission om at reducere miljøpåvirkningen.
  • Indsigt i koblingen mellem miljøpåvirkning, produkt og marked.
  • Mulighed for at lære om både teknik, lovgivning og kommerciel dokumentation.
  • Et tæt samarbejde med både produktudvikling og salgsafdeling.
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hybridarbejde (Kongens Lyngby eller remote).
  • Et ambitiøst, uformelt og passioneret team, hvor du bliver hørt og taget seriøst.