Praktikant inden for Bæredygtighed & Kunderelationer
Insutex
Praktikant inden for Bæredygtighed & Kunderelationer (6 måneder, ulønnet)
Lokation: Kongens Lyngby / Hybrid / Remote
Er du passioneret omkring bæredygtigt byggeri og har lyst til at forme fremtidens kunderelationer?
Vi søger en praktikant med baggrund i Bygningskonstruktion, Byggeledelse eller erhvervsuddannet inden for f.eks. tømrer, murer eller andet fag relateret til byggeri, som er motiveret for at bevæge sig imod en mere kundeorienteret rolle.
Som en del af vores voksende team vil du hjælpe os med at styrke relationen til vores kunder, deltage i messer og støtte både salgs- og bæredygtighedsindsatser i virksomheden.
Dine primære opgaver:
- Deltage i kundemøder med arkitekter, entreprenører og beslutningstagere.
- Hjælpe med at generere og følge op på leads via fx Byggefakta, LinkedIn og events.
- Understøtte udarbejdelsen af præsentationer og pitch decks målrettet kunder.
- Assistere med opsøgende kontakt og opfølgning sammen med vores CCO.
- Være med til at oversætte komplekse bæredygtighedsfordele til letforståeligt materiale for kunder.
- Bidrage til organisering af salgs- og certificeringsdokumentation til større projekter.
- Repræsentere vores brand til messer, brancheevents og netværksaktiviteter med energi og engagement.
Din profil:
- Flydende i dansk (obligatorisk).
- Uddannet eller studerende inden for Bygningskonstruktion, Byggeledelse eller erhvervsuddannet inden for f.eks. tømrer, murer eller lignende).
- Interesseret i kunderelationer og klar til at tage skridtet imod en mere kundeorienteret rolle.
- Trives både med selvstændigt arbejde og i samarbejde med andre.
- Har lyst til at deltage i events, messer og være et ansigt udadtil for virksomheden.
- Nysgerrig på bæredygtighedscertificeringer og miljødokumentation.
- Komfortabel med digitale værktøjer (erfaring med HubSpot er et plus).
Vi tilbyder:
- En meningsfuld rolle i et hurtigt voksende startup med reel miljøpåvirkning.
- Muligheden for at tage ansvar og udvikle dig fagligt og personligt.
- Indblik i både de tekniske og kommercielle aspekter af bæredygtigt byggeri.
- Et åbent og ambitiøst team, der værdsætter din indsats og dine idéer.
- Fleksible arbejdstider.
- En chance for at opbygge dit netværk og blive en del af noget spændende indefra.
Ansøgninger behandles løbende, så send gerne dit CV til: dmo@insutex.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!